Pleje af smykker

Alle smykker vil med tiden blive slidte og miste glans.

Smykkerne holdes smukke i længst tid ved tage nogle få forholdsregler:

  • Tag smykkerne af under rengøring, vask, badning, fysisk arbejde og sport.
  • Smykkerne må ikke komme i kontakt med cremer, sæbe, kemikalier, hårspray, parfume m.v.
  • Opbevar smykkerne tørt og så vidt muligt lufttæt, når de ikke bruges. Luft og fugt vil med tiden gøre, at smykkerne kan blive mørkere.
  • Smykkerne ældes forskelligt afhængig af bæreren. Den enkelte persons syreindhold i hud og sved er meget individuel, og kan have indflydelse på holdbarheden af belægningen.

Materialer

Størstedelen af smykkerne er lavet af messing, som er belagt med sterlingsølv, guld (14-24K) eller sort rhodinering (oxideret). Hvilken belægning fremgår af de enkelte varer i Webshoppen.

Enkelte smykker er lavet af 925 Sterling sølv, som så er belagt som ovenfor.

Sterling sølv smykker er underlagt kontrol af Ædelmetalkontrollen, og smykker af en hvis vægt er stemplet med holdighedsstempel ”925” og vores navnestempel ”NATR”

Alle smykker er overfladebehandlet med en E-coating, som sikrer en bedre holdbrhed.

Vi arbejder overvejende med naturlige halvædelsten, kvarts og zirkoner. Enkelte smykkesten indfarves for at opnå et specifikt udtryk.

Alle smykkerne lever op til alle EU-kravene for så vidt angår indhold af nikkel og tungmetaller m.v.

Tilmeld vores nyhedsbrev

close-link
Tilmeld nyhedsbrev